torsdag den 1. oktober 2009

gode råd til facebook bruger

1. Skift kodeord til din profil jævnligt, og brug ikke kodeordet til andet end Facebook. Facebook har nemlig et stort problem med hackere, der stjæler brugernes oplysninger og koder.
2. Brug ikke applikationerne (fx elektroniske spil, gimmicks), da det er svært at gennemskue, hvem der står bag og dermed får adgang til dine og dine venners oplysninger.
3. Lad dig ikke lokke af annoncerne. Annoncer med tilbud, undersøgelser, konkurrencer m.m er ofte, ligesom applikationerne, designet til at trække oplysninger ud af brugerne. Desuden er der ofte ikke et reelt tilbud bag, da de er forbundet med dyre abonnementer.
4. Adskil privatliv og arbejde. Overvej, hvad du vil bruge din Facebook-profil til. Opret eventuelt to profiler – en til kollegaer og arbejdskontakter og en til venner og familie.
5. Indstil privatlivsindstillingerne så stramt som muligt. Her er en guide til, hvordan man gør.
6. Overvej, om det, du lægger ud, kan tåle at blive offentliggjort i andre sammenhænge, fx til jobsamtaler eller på dates. Fire ud af ti arbejdsgivere har afvist ansøgere på grund af oplysninger, som de har fundet på Facebook.
7. Slet jævnligt billeder og oplysninger, der ikke længere er aktuelle.
8. Brug ikke din almindelige e-mail, og oplys aldrig din kode til Facebook. I stedet kan det være en idé at oprette en alias-webmail kun til det formål.
9. Opgiv ikke dine kontaktinformationer, fx adresse og telefonnummer på, din profil.
10. Brug ikke dit fulde navn. Brug i stedet kun fornavn, eller undlad dit mellemnavn. Vil du være på den sikre side, så brug et alias, fx et kælenavn.
11. Læg ikke billeder eller oplysninger ud om andre på Facebook, medmindre de udtrykkeligt har givet dig lov.
12. Bidrag til at gøre Facebooks vilkår bedre. Skriv til den gruppe, som Facebook har oprettet til formålet. Her kan man komme med gode idéer til, hvad de nye vilkår skal og ikke skal indeholde.
13. Klag til Facebook, hvis du er utilfreds med vilkårene Skriv til: privacy@facebook.com.
14. Klag til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med Facebooks vilkår eller ikke får svar på din klage hos Facebook. Skriv til: dt@datatilsynet.dk eller postadresse: Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K.
15. Slet din Facebookprofil. Her er et link til, hvordan du sletter din profil permanent. Selvom Facebook gør opmærksom på (lige inden du trykker slet), at vilkårene er ændret, så er det ikke til det bedre…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar